Cresent City – Californien
Dagens etape er på 444 km – for først skal vi lige et smut op nordøst på til Crater National Park, hvor vi tager en rundtur rundt om crateret der.
Dernæst tilbage af helt samme vej, da vi på grund af skovbrande i området, ikke kan køre den anden vej.
Videre sydvest ned gennem skoven – ind i Californien – gennem første del af Redwood Nationalpark og til Cresent City






Crater Lake National Park er en nationalpark i den sydlige del af delstaten Oregon i USA. Parken blev etableret i 1902, hvilket gør den til USAs sjette ældste nationalpark. Parken har et areal på 741 km². De vigtigste naturattraktioner i nationalparken er en caldera, der udgør resterne af den ødelagte vulkan, Mount Mazama som blev dannet for 7.700 år siden efter et udbrud og er fyldt med vand, og dermed en sø.
Søen er med en dybde på 597 m, den dybeste sø i USA, den næst dybeste sø i Amerika og nummer syv på listen over verdens dybeste søer. Kanten på calderaen varierer i fra 2.100 til 2.400 meter over havet. Den gennemsnitlige højde på selve søen er 1.883 meter over havet. Crater Lake søen har oftest en skarp blå farve, og har hverken til- eller afløb.




Redwood Nationalpark er navnet på en række store park arealer i Californien. Parkerne har et samlet areal på 455 km² og bevarer 45% af den tilbageværende bestand af Reedwood træer, som er nogle af de højeste træer i verden. Det højeste træ i verden, Hyperion, er 115,5 meter højt og står et sted i parkerne. Parkerne er med på UNESCOs verdensarvsliste.


Udsigten fra vores hotel værelse på øverste etage – ned over lystbådehavnene og Stillehavet i baggrunden.
