Chamberlain – South Dakota
Vi stod op kl. 6.45, det vil være dejligt om vi snart kan sove lidt længere.
Vi pakkede og forlod hotellet, kørte et par hundrede meter hen på Burger King for at spise morgenmad.
Vi fik crosainter med hamburgerryg og æg, jeg kunne ikke så godt lide det. Så fik vi tanket bilen og så kørte vi vestpå.
Efter ca. 1 times kørsel sagde fru Eliasen at vi skulle køre 228 km. Lige ud, gennem prærien, store gårde, græsmarker, majsmarker og nu var der nogle ret store oversvømmelser ude på markerne.. På denne lige strækning skulle jeg prøve om jeg kunne køre sådan en bil, det gik faktisk ganske godt, og efter ca. 100 km. byttede vi igen.

Vi kørte ind til Sioux falls, det var smukt og meget specielt. Vi gik rundt og kiggede, var oppe i et tårn hvor vi havde et godt overblik, og så spiste frokost vi fik sandwich og kartoffelsalat.
Så kørte vi videre. Et sted kunne vi bare se vej-vej-vej vi målte at hen til nogle møller der var der 18 km. lige ud.



Byen var en rigtig cowboy by med salooner , og masser af souvenir butikker.




Vi fik kufferterne op og jeg gik i den indendørs svømmepøl og tog en svømmetur.
Senere kørte vi på Shell og fik tanket op kørte igen over floden op til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se floden og de 3 broer som der var over den.
Ved en lille sti stod der et skilt hvor der stod at vi skulle passe på klapperslanger, så den skulle jeg ikke længere på.